Uafgjort i 2. division hjemme mod Enghaven

Søndag var 2. divisionsholdet på banerne hjemme i kampen mod Enghaven fra Vejle. Efter en tæt kamp der bølgende frem og tilbage, endte resultatet uafgjort 24-24.

Der spilles fra land allerede i starten af første serie og der findes gode linjer flere steder. To doubler vindes, mens en enkelt tabes. Dog er der fint med kegler, så de to points for samlet keglefald tages ligeledes hjem og serien ender 6-2 (1027-1019). I anden serie får vi dog anderledes svært ved at holde niveauet i afslutningerne, og det resulterer i et dyk af keglefaldet. En double tabes med 14 kegler, en anden vindes med 10 – mens sidste double desværre ligeledes tabes og samlede keglefald tilfalder nu modstanderne. Serien tabes 2-6 (998-1061). Dermed er stillingen lige 8-8 efter de to første serier.

Tredje serie begynder godt, og som serien skrider frem er det tydeligt at vi igen har fundet tilbage til fungerende spillelinjer og lidt mere skarphed i afslutningerne. Det ses i keglefaldet, men da modstanderne fra Vejle ligeledes spiller godt med og en tæt double der tabes med blot 3, ender serien igen med blot 2 point i stillingen 2-6 (1039-1084). Det kan ikke fortsætte, så i kampens fjerde serie får vi igen fat i kampen og vinder to gode doubler med en fin margin således serien afsluttes med en flot sejr på 6-2 (1046-1040). Efter de første to tredjedele af kampen er stillingen dermed igen lige på 16-16.

I femte serie tager keglefaldet et dyk efter en del udfordringer på tværs. Det er ligeleds udfordringer som modstanderne døjer med, og serien ender med to vundne doubler, mens sidste double desværre tabes med en margin der løser de sidste to points for samlet keglefald til modstanderne. Serien ender dermed uafgjort 4-4 (966-980). Kampens sjette og sidste serie er i høj grad lignende serien før. En enkelt double tabes med 19 kegler, en anden med 2 og vi skal derfor vinde med mindst 22 kegler i sidste double for at trække en uafgjort hjem via samlet keglefald. Der er spænding helt til sidste spiller og rude. Der skal laves mindst 20 kegler for at tage keglerne, og da første strike falder begynder det at se lyst ud. Andet skud bliver ligeledes til en strike og ruden afsluttes med en 7’er hvilket dermed er rigeligt til en uafgjort og serien ender 4-4 (963-939).

Dagens kamp ender uafgjort 24-24 (6039-6123) på hjemmebane mod udeholdet Enghaven fra Vejle.

Dagens topscorer blev Danni Randeris med 1119/6 og et snit på 186,5, mens holdet yderligere bestod af Jannik R. Madsen 1061/6, John Telling 1038/6, Michael H. Jensen 826/5, Henrik Nielsen 486/3, Majbritt Z. Stokholm 795/5, Louise V. Larsen 610/4, samt en fællesserie på 104.


Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.