Lørdag blev sæsonens første kamp spillet for vores 4-mands hold. En længere køretur til Tarm for en spændende kamp mod lokal holdet BK Tarm 2. Efter kampens 4 serier, endte resultatet med en flot 8-2 sejr og derved en flot start på sæsonen.
Første serie starter godt ud med gode skud på tværs af holdet. Modstanderne følger med, men må sande at de ikke kan nå os. Serien vindes 2-0 (622-582). I anden serie trækker modstanderne fra BK Tarm 2 noget tættere på, og helt frem tid sidste skud er der fuld tryk på spændingen. Serien ender med blot 2 kegler til forskel, men vi formår dog at vinde disse og derved vinde serien 2-0 (631-629).
Baneskifte til tredje serie er ikke nogen stor udfordring for holdet. Vi spiller endnu en gang flot spil og formår at ligge lidt flere kegler i kurven. Der er dog stor forskel for modstanderne som i den grad finder skarpt spil frem. Med 90 kegler mere, er der ikke noget at gøre og vi taber serien 0-2 (638-728). Vi tager dog revance i kampens fjerde og sidste serie, hvor modstanderne ikke rigtig får et ben til jorden på noget tidspunkt. Serien vindes stort med 2-0 (722-555).
Med tre vundne serier er de 90 kegler tredje serie tabes med hurtigt hentet ind, og vi tager derfor ligeledes de to points for samlet keglefald i kampen. Vi vinder derved dagens sæsonstart med 8-2 (2613-2494).
Dagens topscorer blev Jannik R. Madsen med 774/4 og et snit på 193,5, mens holdet yderligere bestod af Morten S. Christensen 630/4, Kim Andersen 623/4, Mette L. Nielsen 303/2 og Keld Andersen 283/2.
Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.