Lørdag gik vores 1. divisionshold på banerne hjemme i en kamp mod Sydjysk Bowlingteam. En bowlingkamp med flot spil og en skarp start på sæsonen, endte med en flot 38-10 sejr.
Første serie startes skarpt ud og gennem hele serien spilles der flot bowling hvor vi får os tilpasset i fin stil. Det er ikke noget modstanderne for alvor kan følge med til, og serien vindes med fuldt hus på 8-0 (1235-1074). I anden serie sniger der sig lidt udfordringer ind, men intet der ikke kan løses. Og selvom modstanderne fra Brørup finder flere kegler, ender vi sejrsrigt i alle tre doubler tiltrods for tætte afslutninger. Serien vindes fuldt med 8-0 (1148-1122).
I tredje serie finder vi igen de tabte afslutninger og leverer en flot serie. Sydjysk Bowlingteam er dog noget udfordret på banerne og går en del tilbage. En enkelt af deres doubler formår dog at holde med, og efter en intens og meget tæt 10. rude ender doublen desværre med et nederlag på 2 kegler. Serien vindes dog stadig flot med 6-2 (1204-989). Fjerde serie er i skarp kontrast, og der spilles flotte linjer for begge hold. Der laves mange kegler og på tværs af alle doublerne, har kun modstanderne en enkelt double under 400. Sammenlagt tabes en enkelt double og serien vindes 6-2 (1309-1269).
Femte serie udfordres vi anderledes stort. Vi kæmper med at komme gennem olien og skabe kegler. Det udnytter modstanderne og formår at trække deres første seriesejr i kampen. Vi vinder en enkelt double i en serie der ellers ender 2-6 (1064-1109). I kampens sjette og sidste serie finder vi atter det skarpe spil frem og med en brændende motivation for at gøre op med forrige series udfordringer, startes der skarpt ud. Dette holder serien igennem og Sydjysk Bowlingteam for ikke rigtig et ben til jorden. En enkelt double vindes med blot 10 kegler, men ellers er der ikke megen usikkerhed. Serien vindes 8-0 (1164-1023).
Dagens kamp ender således med en flot sejr på 38-10 (7124-6586) i sæsonstarten hjemme mod Sydjysk Bowlingteam.
Dagens topscorer blev Dennis V. Larsen med 1342/6 og et snit på 223,67, mens holdet yderligere bestod af Marcus H. Scharf 804/4, Alexis Aymard 1191/6, Thomas M. K. Jensen 1179/6, Michael V. Larsen 1151/6, Sebastian Videbech 753/4 og Mikkel Nielsen 704/4.
Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.