Thisted blev trist for 2. divisionsholdet

Søndag var seniorholdet i 2. division på besøg hos Split i Thisted. En lang kamp hvor SBT hele tiden lå lige i hælene på modstanderne, men desværre tabte 16-32.

Kampen startede ud med en tæt serie hvor vi sammenlagt blot var 8 kegler i forskel, men desværre kun kom ud med en stilling på 2-6 med et keglefald på 1021-1029. Herefter spillede vi lige i anden serie med 4-4 (1079-1057), men havde herefter udfordringer med at holde os over 1000 kegler pr. serie. Hvilket resulterede i de næste tre serier blev tabt 2-6 (998-1105), 2-6 (964-1043) og 2-6 (1019-1053). Sidste serie vandt vi to af dublerne, og fik derfor en lige serie på 4-4 (1025-1086).
Kampen sluttede derfor med stillingen 16-32, med et keglefald på 6106-6373.

Holdets topscorer blev Jim K. Jensen med 1112/6 (snit 185,3). Ligeledes bestod holdet af Thomas M. K. Jensen 1108/6, Michael V. Larsen 855/5, Danni Randeris 668/4, Louise V. Larsen 976/6, Sebastian Videbech 811/5 og Alex M. Søndergaard 436/3. I sidste serie blev ligeledes spillet en fællesserie på 140.


Se hele kampresultatet på bowlingportalen.