Efter en lille julepause, var vores ungdomshold atter på banerne søndag, til sæsonens 5. kamprunde – denne gang på hjemmebane i Silkeborg.
Med fornyet energi på banerne, og hjemmebanefordelen, gik vores spillere hårdt til værks, hvilket resulterede i 3 vundne kampe ud af 5. Vi trækker derfor 6 points med os i puljespillet, og ikke mindst oprejst pande og blod på tanden til forårets afsluttende kamprunder i puljen.
Kampen mod Sønderborg 1 vindes 372-335, HUK 96 3 vindes 412-337 og kampen mod Sønderborg 2 vindes 416-372, mens kampene mod Trekanten KIF og HUK 96 2 tabes med hhv. 367-408 og 331-443.
Holdet bestod af Jannik R. Madsen med et snit på 175,8 (879/5), Freja Hovgaard 367/3, Philip Leth 289/3 og Liva Røygaard 363/4.