Efter en sikker sejr og guldmedalje for vores 2. hold i foråret, stillede holdet i dag til start i 2. division med turneringsæsonens første kamp. Kampen var på hjemmebane mod ST fra Viborg.
Kampen er på sin vis relativ tæt flere gange, men udeholdet fra ST trækker de længste strå og vi starter derved ud med et nederlag på 14-34.
Efter opvarmningen er det tydeligt at tilløbet på det ene banesæt er langt fra optimalt, hvilket tydelig ses gennem kampen hvor langt de fleste har udfordringer herpå.
Første serie starter ud med flere gode tagter og vi følger langt hen af vejen med modstanderne. De trækker dog fra hen mod slutningen hvor vi misser flere skud og serien ender 2-6 (965-1080). I anden serie er vi noget mere udfordret, og da ST vedholder deres spil, ender det desværre med et fuldt nederlag på 0-8 (865-1080).
Tredje serie begynder flere spillelinjer at spille og flere kegler rammes. Kun på banesættet med det dårlige tilløb er der store udfordringer, som desværre med blot to kegler gør, at de to points for samlet keglefald tabes. Serien ender dermed lige, 4-4 (1022-1024). I fjerde serie er flere udfordret og modstanderne formår igen at tage kegler og vinde serien som ender med et nederlag på 2-6 (985-1014).
Kampens femte serie går hen og bliver den klart bedste. Flere spillere leverer flotte skud som trækker mange kegler, samtidig med at modstanderne fra ST er udfordret. Vi vinder serien flot med 6-2 (1062-982). Mens kampens sjette og sidste serie drejer da ST spiller en flot serie som vi har svært ved at følge med på – serien ender med et fuldt nederlag på 0-8 (1010-1105).
Dagens kamp, turneringens første, ender dermed 14-34 (5909-6285).
Dagens topscorer blev Thomas M. K. Jensen med 1154/6 og et snit på 192,3, mens holdet yderligere bestod af Michael H. Jensen 1011/6, Sebastian Videbech 985/6, Louise V. Larsen 631/4, Danni Randeris 786/5, Jonas L. Jacobsen 449/3 og Majbritt Z. Stokholm 892/6.
Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.