14-34 nederlag i 1. division ude mod Trekanten KIF

Søndag var 1. divisionsholdet igen på banerne i en udekamp mod Trekanten KIF fra Kolding. En kamp der ender med et nederlag på 14-34.

Første serie starter ganske fint ud. Der er styr på banerne, mens modstanderne lige skal finde sig til rette. Det udnyttes og vi vinder to doubler samt points for samlet keglefald. Serien vindes 6-2 (1104-1094). Anden serie får hjemmeholdet dog fat og til trods for flere kegler, er det ikke nok i to af doublerne – den ene tabes med blot 15 kegler. Samlet bliver det til et nederlag på 2-6 (1171-1238).

I tredje serie spiller modstanderne skarpt. Vi formår ikke at holde samme skarphed i afslutningerne, og til trods for fint spil, udspilles vi i afslutningerne. Serien tabes 0-8 (1180-1380). I fjerde serie får vi lagt en del flere kegler på scoren, men det er ikke nok til at indhende Trekanten KIF og serien tabes desværre igen 0-8 (1247-1392).

Femte serie vender pladen dog, og til trods for flot spil fra modstanderne, kan de ikke helt hamle op med et par skarpe doubler fra Silkeborg. To doubler vindes overbevisende og ligeledes sikre de to points for samlet keglefald. Serien vindes derved 6-2 (1367-1252). Kampens sjette og sidste serie er begge hold udfordret og det ses på keglefaldet. Der er muligheder gennem serien, men desværre trækker hjemmeholdet lige fra til sidst hvilket resulterer i en tabt serie på 0-8 (1060-1121).

Samlet ender dagens kamp i Kolding mod Trekanten KIF med et nederlag på 14-34 (7129-7477).

Dagens topscorer blev Thomas M. K. Jensen med 1328/6 og et snit på 221,3, mens holdet yderligere bestod af Dennis V. Larsen 638/2, Marcus H. Scharf 1192/6, Sebastian Videbech 1191/6, Mikkel Nielsen 746/4, Jim K. Jensen 1110/6 og Michael V. Larsen 924/5.


Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.