SBT ligger på 1. pladsen efter storsejr i sæsonens sidste hjemmekamp i 2. division

Søndag spillede vi sæsonens sidste hjemmekamp (og anden sidste kamp) mod BK Tarm – en knusende sejr på hele 42-6. Dermed er SBT ubesejret på hjemmebane i hele sæsonen i 2. division og ligeledes indehaver af førstepladsen i stillingen, inden sidste spillerunde i slut april.

Efter en forrygende start på 16-0 i de to første serier (1172-1051 og 1229-1019), kommer kampens eneste tætte serie, 3. serie, som ender 4-4 (1086-1062) med blot 24 kegler til forskel. Derefter fortsætter kampens uforstyrret uden på noget tidspunkt at være truet på sejren – de sidste serier ender 8-0 (1194-1004), 6-2 (1163-1054) og 8-0 (1176-1083).
Dermed ender kampen 42-6 med et samlet keglefald på 7020 mod 6273.

Tredje serie double to – Louise V. Larsen gør sig klar til en strike i 10. rude efter at have startet denne med en 9-spare. Desværre tabes doublen 322-323 med en enkelt kegle.

Holdets topscorer blev Michael V. Larsen med 1246/6 (snit på 207,6), mens holdets øvrige spillere var Dennis V. Larsen 1207/6, Jim K. Jensen 985/5, Louise V. Larsen 1179/6, Thomas M. K. Jensen 1163/6, Alex M. Søndergaard 931/5 og Sebastian Videbech 309/2.


Se hele kampresultatet på bowlingportalen.