34-14 sejr i topopgør mod Team Aarhus i 3. division

Weekendens kamp var sidste kamp for vores 3. divisionshold i efteråret. Kampen var et spændende opgør i toppen af stillingen mod Team Aarhus som vi mødte på hjemmebane.

Kampen startede roligt ud med en fin serie vi vinder en double uden problemer mens vi taber en anden med blot 23 kegler og den sidste spilles lige. Første serie ender dermed 5-3 (1002-982). I anden serie har begge hold lidt udfordringer med keglefaldet, som hele vejen rundt taget et dyk. Vi tager dog ikke helt så stort et dyk, og formår at holde hovederne kolde til det sidste. Det skaber rum i spillet og to doubler spiller begge med 341, mens sidste double desværre tabes med blot 6 kegler – dog ikke noget der udfordre de to points for samlede keglefald. Serien ender dermed med endnu en sejr – denne gang på 6-2 (981-877).

Tredje serie starter godt ud, og der er et noget bedre keglefald end i serien forinden. Modstanderne fra Team Aarhus følger også med, men kommer ikke helt ud over rampen på samme måde. En enkelt double tabes, mens vi trækker to points for det samlede keglefald igen. Samlet vindes serien med 6-2 (1060-1054). I fjerde serie er der gode linjer, men da vi kommer hen mod slutning af serien, spidser det hurtigt til. Én double ender igen uafgjort, mens en anden double afhænger af det sidste slag hvor der i 10. rude er væltet 9 kegler med 3’er keglen stående tilbage. Et mis, og de to points for doublen tabes, og spares der, er der som minimum uafgjort med mulighed for et tredje skud i ruden og dermed sejr. Desværre triller spare-kuglen lige forbi keglen med blot få stykker papirs mellemrum. Det betyder at vi blot får points for en double, deling af den uafgjorte double, men også for det samlede keglefald. Alt i alt vinder vi serien med 5-3 (1031-998).

I femte serie er der nu for alvor kamp til stregen. Der spilles flot og der er ikke megen usikkerhed i de fleste doubler. En enkelt double er dog lidt udfordret på banesættet 15-16, hvilket modstanderne udnytte og snupper to points. Serien ender i en sejr på 6-2 (1082-1060). Kampens sjette og sidste serie fortsætter i nogenlunde samme stil. Modstanderne er lidt mere udfordret, men formår at kæmpe sig til to points. Serien ender 6-2 (1050-996).

Dermed ender dagens hjemmebane kamp mod Team Aarhus med en ganske fin sejr på 34-14 (6206-5967). Efter første halvdel af turneringssæsonen og fem kampe, ligger vi rigtig fornuftigt. Vi har igen taget førertrøjen på, og har med dagens kamp lagt en fin afstand til Team Aarhus og dermed lagt op til en spændende forårssæson som starter med næste kamp den 20. januar.

Dagens topscorer blev Mikkel Nielsen med 1213/6 og et snit på 202, mens holdet yderligere bestod af Per Sørensen 1100/6, Jonas L. Jacobsen 1099/6, Henrik Nielsen 645/4, Danni Randeris 952/6, Louise V. Larsen 921/6 og Kim Andersen 276/2.


Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.