Søndag var 1. divisionsholdet en tur i Odense for at spille mod Brasilia, som endte med et mindre nederlag på 21-27.
I kampens første serie spilles der nogle tætte doubler hvor vi afslutter en double med at vinde på blot 2 kegler, samt tabe en anden med 11. Samlet bliver det dog til en sejr på 6-2 (1201-1137) og dermed en god start på kampens. I anden serie udfordres vi dog på at finde løsninger der trækker de sidste marginaler hjem i skudene og blot en enkelt double vindes. Serien ender 2-6 (1088-1208).
Tredje serie finder vi lidt flere løsninger, men dog ikke noget som for alvor skubber til modstanderne. Tre tætte doubler bliver det til, mens kun en enkelt falder ud til vores fordel og serien ligner derfor serien forinden og bliver til et nederlag på 2-6 (1133-1195). Fjerde serie minder på mange måder om serien forinden, der skabes lidt flere afslutninger med kegler mens Brasilia kæmper med at finde løsningerne. Det resulterer i en skarp serie hvor vi på flot vis tager fuld plade og vinder med 8-0 (1141-1092).
Femte serie ser dog anderledes svær ud og med uafgjort i en enkelt double på 377 kegler må vi nøjes med et enkelt point i serien som ender 1-7 (1084-1189). Kampens sjette og sidste serie fortsætter det svære spil hvor en enkelt double vindes. Serien ender derved 2-6 (1064-1163).
Dagens kamp i Odense mod Brasilia ender dermed på et lille nederlag der samlet giver 21-27 (6711-6984).
Dagens topscorer blev Mikkel Nielsen med 1214/6 og et snit på 202,3, mens holdet yderligere bestod af Thomas M. K. Jensen 1198/6, Jim K. Jensen 1158/6, Marcus H. Scharf 914/5, Michael V. Larsen 1095/6, Alex M. Søndergaard 487/3, Dennis V. Larsen 486/3 og en fællesserie på 159.
Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.