26-22 sejr i 1. division mod Stenhuset

Lørdag var årets første kamp for 1. divisionsholdet som blev afviklet på udebane i Nørresundby mod hjemmeholdet Stenhuset. Efter en tæt kamp afsluttes den med en fin 26-22 sejr.

Første serie starter ud med lidt usikkert spil. Der findes løsninger, men afslutningerne er udfordret. Det udnytter modstanderne som ligger skarpt ud. En enkelt double vindes med 7 kegler, mens en anden tabes med blot 6. Samlagt bliver det til et nederlag på 2-6 (1043-1166). I anden serie er der dog anderledes styr på afslutningerne og der findes ligeledes en del strikes frem fra lommerne. Det kan Stenhuset ikke rigtig hamle op med, og der er uden de store udfordringer en klar sejr på tværs i en serie der vindes 8-0 (1284-1142).

Tredje serie bliver en tæt kamp. To doubler er helt frem til 10. rude tætte, hvor modstanderne desværre formår at trække de længste strå og vinde med hhv. 28 og 39 kegler. I sidste double er der dog ikke den store spænding da der spilles et fint stykke over 400 mens for modstanderne er der kamp om at ramme 300. Dén double vindes stort, og trækker derved ligeledes points for samlet keglefald, og serien ender derved uafgjort med 4-4 (1193-1112). I fjerde serie trækker vi igen hurtigt fra. En enkelt double ender med at blive relativ tæt men vindes med 23 kegler. I de to resterende doubler er der ikke den voldsomme spænding – en enkelt vindes med 27 kegler og sidste double er der ikke megen raflen om. Serien ender med en flot sejr på 8-0 (1252-1118).

I femte serie er der anderledes lidt udfordringer som sniger sig ind igen. Flere pæne afslutninger som modstanderne fra Stenhuset matcher op på. En enkelt double vindes, mens en anden tabes med blot 1 kegle. Serien tabes 2-6 (1116-1143). Kampens sjette og sidste serie fortsættes udfordringerne med at få afsluttet som i starten af kampen. Banerne er nedspillet, og det giver udfordringer med styring af spillelinjerne. En enkelt double vindes og giver en afslutning på 2-6 (1073-1146) på serien.

Dagens kamp ude mod Stenhuset ender derved med en fin sejr på 26-22 (6961-6827).

Dagens topscorer blev Mikkel Nielsen med 859/4 og et snit på 214,75, mens holdet yderligere bestod af Michael V. Larsen 1254/6, Thomas M. K. Jensen 1212/6, Sebastian Videbech 765/4, Dennis V. Larsen 1141/6, Marcus H. Scharf 1066/6, Alex M. Søndergaard 529/3 samt en fællesserie på 135.


Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *