SBT sejre stort på hjemmebane mod BK Tarm i 2. division

Silkeborg Bowling Teams 1. hold spillede sæsonens første hjemmekamp i 2. division søndag mod BK Tarm og fortsætter hermed den gode trend fra sidste sæson med at sejre hjemme.

Silkeborg vandt 1. og 2. serie 6-2, 6-2, men så ville BK Tarm også lege med, hvilket resulterede i 4-4 i 3. og 2-6 i 4. serie. Ved stillingen 18-14 tog Silkeborg Bowling Team en alvorlig snak, som viste sig at være udfaldsstyrende for det samle resultat og gav 8-0 i både 5. og 6. serie.
Så med en god gejst og flot spil lukkede Silkeborg Bowling Team kampen til 34-14 med et samlet keglefald på 6905 mod 6527.

Det var en underholdende og god kamp og Silkeborg bowling Team lægger sig med resultatet på 3. pladsen i 2. division Vest B, og er stadig ubesejret i sæsonen 2019-2020.

Topscorer blev Dennis V Larsen med 1234 på 6 serier, øvrige personlige score Alex M Søndergaard 1220/6, Michael V Larsen med 1201/6, Thomas M K Jensen 1124/6, Sebastian Videbech 1076/6, Jim K Jensen 712/4 og Louise V Larsen 338/2.


Se kampens fulde resultat på bowlingportalen.dk