3-mandsholdet vinder 4 points i Aarhus

Lørdag var SBT’s andet-hold til 3. kamprunde i Aarhus Bowlinghal. Efter en runde med udfordringer på faciliteterne, kunne vi køre hjem med 4 points i bagagen.

Dagens kamprunde var desværre ramt af sodavandsklistrede tilløb, som først skulle vaskes hvormed runden først kom igang et kvarter for sent. Ligeledes var der en del banefejl i løbet af spillet, og i tredje serie skulle den ene bane repareres for at undgå flere banefejl – desværre fortsatte det blot med en ny kegle på banen. Flere hold lod sig gå på, men SBT holdte hovedet koldt og koncentrerede sig om de enkelte slag – hvilket kunne ses i resultaterne.

Rundens første kamp mod FBK Hammel 1 havde vi udfordringer med at tilpasse os banerne, og taber derfor 0-2 (394-508). Herefter skiftede vi banesæt til kampen mod Pletskud 1. På trods af, deres hjemmebanefordel, blev kampen meget tæt og først afgjort i sidste skud, hvor vi desværre misser en 5’er kegle og dermed muligheden for at skyde ekstra i 10’ende rude. Vi taber kampen med blot 9 kegler og tallene 0-2 (439-448).
Endnu en kamp på samme banesæt, denne gang mod RBK 90 2 fra Randers, ender noget anderledes. Alle tre spillere spiller fortrinligt, og sejren er på intet tidspunkt i fare. Vi vinder dermed 2-0 (588-493).

Næste kamp er mod Ebeltrillerne 1 – en kamp som bølger lidt frem og tilbage. Men hen mod slutningen får vi fæstet i sejren og vinder dermed 2-0 (426-398). Sidste kamp spilles mod Djurs Bowleren 1. Kampen starter skidt ud, vi får ikke samlet ordentligt op og modstanderne løber derfor hurtigt fra os. Efter de første 3-4 runder, er vi 80 kegler bagude. Men herefter rykker vi sammen og bringer deres forspring ned til blot 20 kegler ved 8. rude. Desværre får modstanderne afsluttet rigtig fint, og vi taber dermed kampen 0-2 (478-508).

Alt i alt får vi 4 points i kamprunden og sætter os dermed på 5. pladsen i stillingen – en stilling som stadig er meget åben med blot 10 points til førstepladsen.

Dagens hold bestod af Jonas L. Jacobsen med et snit på 160,6 (803/5), samt ligeledes Danni Randeris 794/5 og Kim Andersen 728/5.