26-22 sejr i 1. division hjemme mod Stenhuset

1. divisionsholdet var ligeledes i aktion lørdag på hjemmebane mod Stenhuset fra Aalborg. En kamp der bølgede frem og tilbage, men blev afgjort i sidste serie med en sejr på 26-22.

Der er fra start lagt i kakkeloven og der fyres nogle fine skud afsted. En enkelt double har modstanderne dog overtaget i, hvilket de ender med at vinde. Det er dog ikke nok til at tage samlede keglefald og serien ender med en sejr på 6-2 (1217-1168). Kampen er i gang, mens anden serie er der en overordnede lille fald i kegler for begge hold. Doublerne er noget mere lige, hvor to tabes med blot 1 og 19 kegler. Sidste double holder dog god afstand til modstanderne og vi trækker derved de to points for samlede keglefald og serien ender uafgjort 4-4 (1162-1129).

I tredje serie trækker Stenhuset fra land, og med alle tre doubler godt over par, ender modstanderne desværre med alle pointene – til trods for et par doubler der ikke er langt fra hinanden. Serien ender 0-8 (1169-1305). Det kan vi ikke have hængende på os, og i kampens fjerde serie skrues der en tand på humørskalaen. Det hjælper, og vi har igen et flot overtag. En enkelt double tabes med blot 10 kegler, og serien ender med en sejr igen på 6-2 (1206-1165).

Femte serie bliver endnu en tæt og spændende serie. En double tabes, en anden tabes yderligere – med blot 15 kegler. Men sidste double spiller skarpt og modstanderne kan ikke følge med. Med en margin på blot 2 kegler vindes det samlede keglefald og serien ender uafgjort 4-4 (1213-1211). Dermed er der nu fuld pointlighed med 20 points til begge hold inden kampens sjette og sidste serie sættes i gang.
Spændingen er i top, og begge hold vil gerne afslutte kampen med en sejr. Som serien skrider frem, trækker vi dog fra i to doubler og med de to points fra samlede keglefald ender serien med en flot sejr på 6-2 (1223-1173).

Dagens kamp afsluttes med en flot og intens sejr på 26-22 (7190-7151).

Dagens topscorer blev Michael V. Larsen med 1369/6 og et snit på 228,2, mens holdet yderligere bestod af Sebastian Videbech 1261/6, Marcus H. Scharf 1240/6, Dennis V. Larsen 1153/6, Alex M. Søndergaard 560/3, Mikkel Nielsen 1105/6 og Jim K. Jensen 502/3.


Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.