3. divisionshold sejre i Herning 36-12 over Lucky

I dag var vores 3. divisionshold på banen igen efter julepausen. En kort tur til Herning for en udekamp mod Lucky, hvilket endte som en rigtig fin 36-12 sejr.

Første serie starter ud med nogle flotte skud og en del kegler. En double vindes med 3 kegler mens anden double trækker en sejr på 88 kegler. Det er nok til at sikre det samlede keglefald, trods sidste double tabes med 85 kegler. Samlet startes der dermed ud med en fin sejr på 6-2 (1010-1004). I anden serie fortsætter holdet med de gode linjer gennem olien og formår yderligere at lægge flere kegler på. Det resulterer i en fuld sejr på 8-0 (1072-977).

Kampgejsten og humøret er højt og der er kommet godt gang i de klassiske kampråb. Det hjælper os videre og i tredje serie fortsætter det gode spil. Modstanderne fra Lucky får ikke et ben til jorden, og vi hiver samtlige points hjem igen med en flot sejr på 8-0 (1093-1000). Fjerde serie bliver dog en brat opvågning, hvor flere spillere har store udfordringer med at vælte kegler samt at samle strikes og spares. Det ses tydeligt i resultatet, hvor vi blot vinder en enkelt double med 13 kegler og en anden tabes med 11. Sidste double tabes med 39 kegler og dermed må kampens første nederlag erkendes i en serie hvor vi smider points over til modstanderne i en kollektiv udfordring. Serien ender 2-6 (942-979).

Femte serie startes ud med en indpiskning, og det hjælper. Vi vinder to doubler, men desværre med en margin der gør at modstandernes tredje double som spiller flot, vinder stort over vores sidste double – nok til yderligere at tage de to points for samlede keglefald. Serien ender derved uafgjort med 4-4 (975-1012). Det kan vi dog ikke have hængende på os, og vi strammer ballerne an, skruer humøret op i højeste gear. Det giver pote, og med kampens bedste resultat formår vi at lukke kampen af i sjette serie med endnu en fuld sejr hvor vi gennem hele serien holder flot afstand til modstanderne. Serien ender 8-0 (1095-954).

Dagens kamp afsluttes med en flot sejr på 36-12 (6187-5926). Vi har dermed samlet 204 points, og med dagens andre kampe i divisionen, formår vi at skabe yderligere luft til Team Aarhus på andenpladsen. Med 4 kampe tilbage i sæsonen, er der lagt op til en spændende afslutning.

Dagens topscorer blev Jannik R. Madsen med 1202/6 og et snit på 200,3, mens holdet yderligere bestod af John Telling 1147/6, Louise V. Larsen 1034/6, Morten S. Christensen 689/4, Danni Randeris 686/4, Jonas L. Jacobsen 726/5 og Kim Andersen 703/5.


Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.