Snæver sejr mod Lucky fra Herning

Efter en forrygende start på turneringsæsonen i forrige uge, var det i dag tid til næste kamp i rækken – ligeledes på hjemmebane. Denne kamp var lidt af et “lokalopgør”, da modstanderne Lucky, kommer fra Herning.

Efter en begivenhedsrig opvarmning, hvor hallen lige skulle have styr på score-systemets Amerikansk-indstilling og opvarmings-indstilling, fik vi en meget tæt første serie. Noget der generelt blændende gennem hele kampen. En enkel double formår at holde hovedet koldt i sidste rude og vinder serien med 2 kegler – mens de to andre doubler hhv. tabes og vindes med en relativ margen. Dog kun med nød og næppe, trækkes der 2 points for samlet keglefald med 2 kegler i overskud – samlet slutter første serie dermed 6-2 (1040-1038). En meget spændende start.

Hernæst bølger kampen frem og tilbage resten af vejen. I anden serie udlignes således der samlet står 8-8. Én double trækker 2 points hjem, én double taber med en enkelt kegle og samlet desværre ikke nok til at få det samlede keglefald. Serien slutter dermed 2-6 (991-1007).
I 3. serie serie vindes der tilbage i den pulserende kamp – blot 2 points ryger til modstanderen efter et brag af en serie fra deres ene double. Dermed lukkes serien med 6-2 (1052-1017). I 4. serie deles pointene ligeligt. To af doublerne taber, mens den sidste double spiller over par, og trækker det samlede keglefald til vores favør. 4. serie slutter dermed 4-4 (1030-1024).

Femte serie mistes desværre lidt af pusten, og serien tabes for to af doublerne. Den sidste double trækker ud, og afgøres først i allersidste skud. I 10. rude står de to doubler lige, og Danni sætter en 9-spare. Hermed var der lagt op til et 3. skud i ruden der kunne afgøre serien – 9 kegler ville blive uafgjort, under og vi ville tabe, mens en strike ville sikre 2 points. I bedste karma-stil rammer sidste skud tyndt i lommen og lader 6’er keglen stående skarpt, mens der er en meget dyb markering på 5’er keglen som dog til sidst vælter og dermed ender doublen uafgjort. Serien tabes dermed ikke helt og ender 1-7 (1065-1109).
Sidste serie genfindes kræfterne, og der spilles flot spil. To doubler vinder uden problemer, mens sidste double blot taber med 3 kegler – heldigvis så rigeligt, at det samlede keglefald ligeledes indsamles. Dermed ender dagens sidste serie 6-2 (1139-1049).

Dagens kamp mod Lucky fra Herning på hjemmebane ender dermed 25-23 (6317-6244).
En snæver sejr, som sikres med et samlet uafgjort af blot et enkelt point fra 5. serie – hvilken stemning. Næste kamp bliver spændende, da vi rykker til udebane i Herning mod Fight om et par uger. Med dagens kamp placerer Silkeborg Bowling Teams 3. divisions-hold sig på 2. pladsen stillingen med 69 points samlet på sæsonens første to kampe.

Kampens topscorer blev Dennis V. Larsen med 963/5 og et snit på 192, mens holdet yderligere bestod af Michael V. Larsen 907/5, Sebastian Videbech 1084/6, Danni Randeris 1071/6, Jannik R. Madsen 1067/6, Jonas L. Jacobsen 632/4 og Kim Andersen 593/4.


Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.