Weekendens første udekamp for 1. divisionsholdet blev lørdag afviklet i Sønderborg mod Sønderborg BK. En spændende og lige kamp, der ender med en lille sejr på 27-21.
Første serie i kampen startes uafgjort 4-4 (1222-1160) efter en vunden double og to tabte dog med fin margin for de to points for samlet keglefald. Anden serie er næsten en gentagelse og ender igen uafgjort 4-4 (1187-1171) efter en vunden double, to tabte doubler og points for samlet keglefald.
I tredje serie er vi lidt mere udfordret, og det falder modstanderne fra Sønderborg BK til fordel. En enkelt double vindes, mens serien desværre tabes 2-6 (1083-1093). I fjerde serie spilles der dog enormt lige, og spændingen holdes lige til allersidste skud. En enkelt double tabes, en anden vindes og sidste double ender uafgjort. Med blot to kegler formår vi dog at tage det samlet keglefald og serien vindes derved 5-3 (1085-1083).
Femte serie vindes fint med to doubler og samlet keglefald i en serie der ender 6-2 (1210-1180). Kampens sjette og sidste serie vindes ligeledes på samme vis og ender 6-2 (1387-1253).
Dagens kamp ender dermed med en fin sejr på 27-21 (7174-6940).
Dagens topscorer blev Dennis V. Larsen med 1417/6 og et snit på 236,17, mens holdet yderligere bestod af Michael V. Larsen 1287/6, Marcus H. Scharf 1229/6, Thomas M. K. Jensen 973/5, Alex M. Søndergaard 772/4, Jim K. Jensen 844/5, Mikkel Nielsen 504/3 samt en fællesserie på 148.
Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.