Skuffende dag i Skive for førsteholdet

Gårdagens udebanekamp mod BK Skive i 2. division, blev en skuffende omgang. Med et slutresultat på 14-34 må vi se os besejret i sæsonens første nederlag for førsteholdet i SBT.

Første serie starter svagt ud for os, og vi taber denne 2-6, mens vi i anden serie spiller nogle tætte doubler. Desværre taber vi to af doublerne med hhv. 7 og 14 kegler hvorfor denne afsluttes 2-6 til modstanderens fordel.
Herefter begynder vi at få lidt vind i sejlene, hvor vi i tredje serie vinder en double men taber de to andre med hhv. 2 og 3 kegler – dog nok til at få på samlede kegler og serien bliver derfor uafgjort 4-4. I fjerde serie får vi taget og vinder 6-2, men allerede i femte serie forskydes dette igen til BK Skives fordel. 5. serie tabes 0-8 på trods af 1. double blot taber med 6 kegler. Slutteligt tager BK Skive fra og sidste serie tabes ligeledes 0-8.

Dermed afsluttes kampen 14-34 med et samlet keglefald på 6325 mod 6511, på trods af en svingende kamp med mange tætte opgør.

Holdet bestod i dagens kamp af Thomas M. K. Jensen med 951/5, Dennis V. Larsen 1121/6, Alex M. Søndergaard 910/5, Michael V. Larsen 1059/6, Sebastian Videbech 1023/6, Jim K. Jensen 829/5 og Louise V. Larsen 432/3.


Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.