Juleafslutning 2019 med manér

Året 2019 lakker mod ende og sæsonen 2019/2020 er ved at være halvvejs. Det byder på SBT’s traditionsrige pakkespil sidste træning før juleferien, hhv. i mandags for ungdom og i går for seniorafdelingen.

Pakkespil er et tilbagevendene spil vi spiller i klubben – alle tager to gaver med for et mindre beløb, disse placeres i en fællesbunke og herefter skal der spilles bowling om gaverne. Normalt skal man slå en sekser for at må tage en gave, men her til bowling-pakkespil handler det om at lave en 8’er. Man har to slag til det, og så må man tage en gave; Ja måske ligefrem stjæle fra de andre når bunken er tom!
Hvordan man laver en 8’er er underordnet – om man laver den i første skud, eller man laver en præcisions-opsamling så der netop står to tilbage om man dermed samlet har væltet otte kegler, er helt op til én selv.

Efter et par timers spas og hygge på banerne, blev der serveret æbleskiver og drikke.



Vi ses igen på banerne til træning på den anden side af julen onsdag d. 8. januar til vores nye træningstider.