8-2 sejr hjemme for 4- mandsholdet mod Stars and Strikes

Lørdag var 4-mandsholdet atter på banerne i en hjemmebanekamp mod Stars and Strikes fra Horsens. En kamp der startede spændende men i sidste halvdel er der fuld styr på modstanderne og kampen ender med en flot sejr på 8-2.

Første serie stares ud med en del skarpt spil og mange gode slag. Gennem serien holder vi modstanderne med afstand og serien afsluttes med en fin føring på 30 kegler og to points (621-591). Anden serie starter også fint ud, men vi har svært ved for alvor at få afstand. I 10. rude afslutter modstanderne fra Stars and Strikes flot, mens vi misser et par vigtige kegler. Serien ender desværre med et nederlag på blot 6 kegler (568-574).

Det er dog ikke noget som trækkes med over i tredje serie hvor der byttes banesæt. Med fine skud holdes der god afstand til modstanderne som kæmper med at læse banerne. Serien vindes stort og yderligere to points sikres (598-476). Kampens fjerde og sidste serie finder nogle flere kegler for begge hold. Dog ikke noget som for alvor søger spænding i en serie hvor vi fra start er godt foran – serien ender med en flot sejr og yderligere to points (627-544).

Efter kampens fire serier og en score på 2414 mod 2185 er der yderligere to points for samlet keglefald og kampen vindes dermed flot med 8-2.

Kampens topscorer blev Henrik Nielsen med 718/4 og et snit på 179,5, mens holdet yderligere bestod af Jonas L. Jacobsen 457/3, Morten S. Christensen 609/4, Keld Andersen 269/2 og Kim Andersen 361/3.


Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *