SBT vinder igen på hjemmebane i 2. division – 28-20 mod HBC

Weekendens kamp, søndag, mod HBC fra Holstebro cementerede SBT’s træfsikkerhed på hjemmebane. Med endnu en sejr, er førsteholdet i 2. division fortsat ubesejret på hjemmebane med blot to kampe tilbage i sæsonen 2018/2019.

Stillingen i 2. division Vest række B er dermed meget tæt, med en placering på tredjepladsen er der pt blot et enkelt point ned til 4. pladsen og kun 8 point til andenpladsen samt 16 points til førstepladsen.

Kampen startede godt med 8-0 (1226-907) i første serie, men derefter bliver det en meget svingende kamp, hvor serierne bliver 2-6 (1065-1085), 6-2 (1039-1000), 2-6 (1023-1071), 6-2 (1126-1021) og 4-4 (1099-1132).

Holdets topscorer blev Dennis V. Larsen 1222/6 (snit på 203,6), mens holdets øvrige spillere var Thomas M. K. Jensen 1153/6, Michael V. Larsen 1132/6, Louise V. Larsen 553/3, Jim K. Jensen 1034/6, Alex M. Søndergaard 855/5 og Sebastian Videbech 629/4.

Louise V. Larsen jagter en spare i 9. rude i 3. serie, i en tæt dobbelt.

Se hele kampresultatet på bowlingportalen.