Ungdomsholdet tager to points med hjem fra Sønderborg

Sæsonens 2. kamprunde i Vest Ungdom Pulje 3, blev lørdag afviklet i Sønderborg.

En lang køretur slog ikke spillerne ud, men på trods af flot spil hele vejen rundt, blev dagens pointhøst dæmpet af stærke modstandere. 2 points ud af i alt 10 point blev det til.

Mest interessant blev det mod hjemmeholdene – hhv. mod Sønderborg 1, hvor vi vinder med 51 kegler, og mod Sønderborg 2, hvor vi spiller en rigtig spændende kamp der først afgøres med sidste skud; Et skud der desværre falder til modstanderens fordel, og vi dermed taber kampen 352-354 – blot 2 kegler.
Samlet spilles der 1981 kegler over dagens serier (426-497, 364-500, 352-354, 375-324 og 464-527), godt hjulpet af dagens bedste serie på 464 i kampen mod HUK 96 2. En kamp hvori HUK ligeledes spiller flot og tager de to points med en score på 527.

Holdet bestod af Jannik R. Madsen med et snit på 190 (954/5), Freja Hovgaard 518/4, Lærke Nielsen 279/3 og debutant på holdet Philip Leth med et flot resultat 230/3.