3-mandsholdet henter 4 points i Grenaa

Weekendens kamprunde søndag, blev for vores 3-mandshold afholdt i Grenaa. 8. kamprunde blev en gang blandet bolcher for SBT, som efter de fem kampe må se sig slået 4-6. Vi beholder 5. pladsen i stillingen, mens hele puljen rykker sig lidt og der nu er 14 points til førstepladsen. Med 4 kamprunder tilbage kan der dog stadig nå at ske en del – intet er slået i sten endnu!

Dagens første kamp bød på et opgør med hjemmeholdet fra Djurs Bowleren. Vi var udfordret på at finde de rigtige linjer på den tørre olieprofil, og modstanderen tager dermed sejren relativ nemt med cifrene 460-516.
Herefter skiftes banesæt og udskiftningsspiller, hvilket utroligt nok ikke ændre på scoren for holdet og Pletskud kan tage sejren med 29 kegler til resultatet 460-489. I tredje kamp, der spilles mod RBK 90 formår vi stadig ikke at finde vores normale spil frem, men modstanden har ligeledes udfordringer og vi tager dermed sejren med hele 15 kegler – en spændende kamp afsluttende med resultatet 457-442.
Næstsidste kamp spilles mod FBK Hammel, og denne udspiller sig lidt på samme måde – dog har FBK Hammel udfordringer og vi snupper sejren med resultatet 448-420. I sidste kamp mod Ebeltrillerne finder vi aldrig rigtig spillet og vi taber desværre den sidste kamp med 438-483.

Holdet bestod af Mette L. Nielsen med et snit på 154,25 (617/4), Frank Nielsen 613/4, Kim Andersen 608/4 og Jonas L. Jacobsen 425/3.