12-36 nederlag i 1. division mod Team Aarhus på udebane

Søndagens kamp mod Team Aarhus i 1. division på udebane, blev desværre ikke en pointhøst. Men dog heller ikke et totalt nederlag, trods udfordringer med olie og spillelinjer.

Første serie starter hårdt ud, med både godt spil, men desværre også nogle udfordringer. Modstanderne på hjemmebanen tager det længste strå, trods det er med tæt kamp med doubler vundet blot med hhv. 7 og 16 kegler – serien tabes 0-8 (1095-1158).
Herefter vender kampen, og vi får “skåret nogle linjer i olien” som gavner. Anden serie vindes dermed 6-2 (1195-1041). Desværre holder disse ikke længe, og modstanderne holder sig tætte til pointene. Tredje serie vender dog igen, og herefter kommer vi aldrig rigtig tilbage i kampen trods ganske hæderligt spil og mange kegler. Serien tabes 2-6 (1083-1149).

De resterende serier tabes med 2-6 (1114-1122) i fjerde serie, 0-8 (1061-1163) i femte serie og 2-6 (1093-1196) i sidste serie. Serier som desværre tabes på marginalerne.

Dagens kamp i Aarhus mod Team Aarhus afsluttes således 12-36 (6641-6729). Hermed er sæsonens første fire kampe i hus og et samlet resultat på 94 points (94-98) og en nuværende stilling på 7. plads. Noget der med garanti vil ændre sig i de kommende måneder, med både flere hjemmekampe (pt 1 ud af 4) og ikke mindst at stillingen fortsat er vid åben, med blot 40 points til førstepladsen.

Kampens topscorer blev delt mellem Michael V. Larsen og Alex M. Søndergaard begge med 1161/6 og snit på 193,5, mens holdet yderligere bestod af Mikkel Nielsen 1146/6, Dennis V. Larsen 917/5, Marcus H. Scharf 540/3, Sebastian Videbech 1079/6, Jim K. Jensen 479/3, samt en fælleserie på 158.


Se hele kampens resultat op bowlingportalen.dk.