Førstedivisionsholdets anden kamp i sæsonen blev afviklet lørdag på udebane i Herning mod lokalrivalerne fra Fight.
Kampen begyndte ikke helt som ønsket i første serie, da banerne er udfordrende og spillelinjerne er svære at finde. Det bliver i første serie til et nederlag på 2-6 (1097-1245). I anden serie fortsætter udfordringerne til trods for små forbedringer og serien ender ligeledes med et nederlag på 2-6 (1160-1238).
I tredje serie vender pladen og der pustes en del til kampånden. Efter flot spil ender serien med en sejr på 6-2 (1211-1184). Fjerde serie bliver lidt mere spændende på points, da der gennem serien arbejdes videre med at skabe resultater i olien. Hjemmeholdet Fight spiller ligeledes skarpe og formår at vinde to doubler. Men vores ene double som vi vinder, vindes til gengæld med en rigtig fin margin som sammenlagt sikre os points for det samlede keglefald. Serien ender dermed uafgjort 4-4 (1232-1207).
Femte serie starter meget fornuftigt ud, og gennem hele serien er der styr på banerne. Fight har udfordringer med at følge med i alle doublerne og vi ender med en flot sejr på 6-2 (1294-1236). Med de første fem serier spillet, er kampen nu helt lige med en score på 20-20. Dermed er sidste series 8 points hvad der skal afgøre kampen. I denne sjette og sidste serie, fortsætter det flotte spil fra forrige serie. Modstanderne formår at vinde en enkelt double med 22 points, mens vi støvsuger resten af pointene og slutter serien med en sejr på 6-2 (1325-1108).
Dermed ender dagens udekamp mod Fight i Herning med en lille sejr på 26-22 (7319-7218).
Dagens topscorer blev Dennis V. Larsen med 1320/6 og et snit på 220, mens holdet yderligere bestod af Michael V. Larsen 1265/6, Mikkel Nielsen 1222/6, John Telling 1186/6, Jannik R. Madsen 1168/6 og Sebastian Videbech 1158/6.
Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.