Igen i dag var førsteholdet i kamp i 2. division – denne gang på hjemmebane mod Varde BK. Endnu en gang viser SBT deres flotte spil på hjemmebane, og fejre endnu en sejr; Dermed er vi fortsat ubesejret på hjemmebane i 2. division siden vi rykkede op sidste sæson.
Kampen sluttede 32-16, efter seks serier der bølgede mellem uafgjort og små sejre. Vores spil blev aldrig helt så flydende, som man kunne ønske sig. Men SBT holdte alligevel hovederne kolde og fik alligevel en fornuftig sejr.
Første serie endte 6-2, mens anden serie ligeledes endte 6-2. Herefter blev tredje serie noget nervepirrende da én af doublerne først blev afgjort i sidste skud. Vi tabte den dog desværre med en enkelt kegle og serien endte derfor uafgjort med 4-4.
I fjerde serie får vi overtaget igen og vinder den 6-2 – blot 6 kegler fra en fuld sejr. Femte serie går ligeledes hen og bliver utrolig spændende da vi igen oplever en double der først afgøres i sidste skud – endnu en gang til modstandernes fordel og vi taber den med 1 kegle. Dermed ender femte serie uafgjort 4-4, og der er nu blot sjette serie tilbage. Denne viser sig af bliver relativ tæt, hvorend vi dog hele tiden har fint fat i sejren og vi vinder da også serien 6-2 og 10 kegler samlet.
Dermed afsluttes en god kamp med samlet 6868 kegler mod Varde BK’s 6555.
Kampens topscore blev Thomas M. K. Jensen med 1279 kegler over 6 serier, mens holdet yderligere bestod af Dennis V. Larsen 1221/6, Michael V. Larsen 1211/6, Jim K. Jensen 1112/6, Alex M. Søndergaard 919/5, Louise V. Larsen 997/6 og Sebastian Videbech 129/1.
Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.