Jannik vinder sølv ved Ungdoms-mix-double 2019

I weekenden var ungdomsspiller Jannik R. Madsen til DBwF Vest Ungdom Mix Double sammen med sin double Mia Madsen fra HUK 96.

Her spillede de efter 6 seriers indledende runde, sig til en 2. plads med samlet 2133 kegler (Jannik 1073 og Mia 1060). Dette var bestemt nok til semifinalerne, hvor der skulle spilles 4 serier.

De fire serier i semifinalerne samlede doublen sig til 1411 kegler som sammenlagt med de indledende runder giver en 2. plads i semifinalerne med 3544 kegler. I semifinalerne laver Jannik og Mia faktisk den næstbedste runde – kun slået med 7 kegler.

Herefter nulstilles keglerne, og der skal nu spilles finale. Her giver andenpladsen i semifinalen adgang til guldkampen – denne spilles over to serier mellem 1. og 2. pladsen.
Her trækker modstanderne desværre det længere strå og laver 677 kegler mod Jannik og Mia’s 628 kegler. Dermed afslutter doublen med en samlet 2. plads og vinder dermed sølv.


Se det fulde resultat direkte på forbundets side lige her.