Sikkert videre i JFT fra 1. runde

Søndag spilledes første runde af Jydsk/Fynsk Turnering i Viborg. Med en sikker placering på 3. pladsen er vi dermed sikkert videre til 2. runde i oktober.

Første kamp mod Lucky 1 fra Herning blev en sikker sejr på 2-0 (566-498), mens næste kamp mod FBK Hammel 1 ligeledes gik rent hjem med 2-0 (563-488).
Dernæst ventede BK Viborg 1 som spillede på hjemmebane. En fordel de dog ikke fik meget ud af, da SBT, til trods for en skarp fællesserie på 136, hev en sejr hjem på 2-0 (565-509); En spændende kamp.

Herefter blev vi desværre mærket af banerne og udfordring med at finde de rigtige spillelinjer, hvorfor fællesserierne fortsatte. I fjerde kamp, spillet mod Fight 2 fra Herning, skiftede cifrene sig og vi tabte med 41 kegler – 0-2 (525-566) med en fællesserie på 152. Sidste kamp mod hjemmebane-holdet ST 2 faldt ligeledes ud til deres fordel og vi taber kampen 0-2 (470-614) i en kamp, hvor modstanderne sikre sig en flot serie på 266, mens vi desværre får en fællesserie på 126.

I JFT udskilles løbende bundholdene, så med en 1. runde på 6-4 og et keglefald på 2689 sikre vi os en sikker plads videre på 3. pladsen.
Næste JFT-runde afvikles i Herning søndag d. 27. oktober.

Dagens hold bestod af Sebastian Videbech med et snit på 200 (400/2), samt ligeledes Alex M. Søndergaard 581/3, Dennis V. Larsen 598/3 og Thomas M. K. Jensen 696/4. Ydermere samlet set tre fællesserier på 414/3.