3-mandsholdet starter sæsonen med to sejre

Sæsonens første kamprunde for vores 3-mands hold, blev søndag afviklet i Grenaa Bowlingcenter. SBT kunne tage 4 ud af 10 mulige points med sig hjem, efter to sejre over Pletskud fra Aarhus og Ebeltrillerne fra Ebeltoft.

Dagen startede ud med en tæt kamp mod RBK 90 2, hvor blot 20 kegler adskilte os. Desværre faldt det ud til RBK 90 2’s fordel og vi tabte 0-2 (507-527). Dernæst, efter baneskifte til bane 3-4, blev vi noget udfordret på svært-læselige baner. Til vores fordel, havde vores modstandere fra Pletskud 1 samme udfordring, og vi kan gå fra kampen med en sejr på 2-0 (487-442).
Efterfølgende kamp mod hjemmebane-holdet fra Djurs Bowleren 1, måtte vi se os slået efter en god kamp med flotte resultater – kampen endte 0-2 (517-600). Fjerde kamp, denne gang igen på bane 3-4, blev spillet mod FBK Hammel 2, hvor vi atter måtte se os slået efter store udfordringer på banerne. 0-2 (424-512) blev resultatet.
Heldigvis lod holdet sig ikke gå-på, og i dagens sidste kamp mod Ebeltrillerne 1, fandt vi igen de gode takter frem og sluttede af med en sejr på 2-0 (477-435).

Holdet bestod i dag af Danni Randeris med et snit på 170,2 (851/5), samt ligeledes Mette L. Nielsen (793/5) og Kim Andersen (768/5).