1. divisionsholdet spiller 14-34 mod Trekanten KIF

Weekendens anden kamp for 1. divisionsholdet, spilledes ligeledes på hjemmebane denne gang mod Trekanten KIF. Desværre havde oliemaskinen valgt at strejke, og vi flyttede derfor i den anden ende af hallen til en nylagt husolie. Yderligere blev opvarmningen afbrudt for fjernelse af de røde kegler – en start man godt kunne være foruden. Men trosalt ens for begge hold, og da kampen kom i gang var der gode miner og skud fra begge sider.

Banerne var tørre og rullede hurtigt ud, men kampens første serie gav spænding og sluttede uafgjort 4-4 med blot 15 kegler til forskel (1083-1098). Herefter fulgte to serier 2-6, 2-6, hvor flere flotte serier blev spillet til trods for to doubler blot tabes med hhv. 7 og 9 kegler.

Stemningen fra begge hold var høj og i fjerde serie finder to af doublerne et rigtig flot spil frem – serien ender igen uafgjort 4-4. I serien efter er der lidt for lang snor, og denne tabes 2-6. Kampen afsluttes med 6. serie hvor Trekanten KIF trækker det længste strå og indkasserer en 0-8 sejr – med en double blot 16 kegler fra 2 points.

Dagens kamp mod Trekanten KIF afsluttes dermed 14-34 (6495-6876).

Kampens topscorer blev Dennis V. Larsen med 1258/6 og et snit på 209, mens holdet yderligere bestod af Michael V. Larsen 1115/6, Alex M. Søndergaard 1077/6, Sebastian Videbech 1051/6, Danni Randeris 861/5, Marcus H. Scharf 826/5, Mikkel Nielsen 147/1 og en fælles-serie på 160.


Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.