Lørdag spillede SBT den 14. kamp i 1. division for sæsonen – en kamp mod Team Aarhus på hjemmebane.
Efter opvarmningen startede et brag af en kamp, hvor begge hold kæmpede for keglerne og de points som tæller i stillingen. Første serie startes rigtig fin ud – der er gode spillelinjer og begge hold er da også over 1200 kegler samlet. Desværre trækker modstanderne fra Team Aarhus det længste strå og vinder 2-6 (1209-1240), i en serie hvor den ene double tabes med blot 6 kegler.
I kampens anden serie fortsætter det gode spil. Modstanderne har lidt udfordringer på banerne, men formår dog at hive en double-sejr hjem med blot 13 kegler – serien afsluttes 6-2 (1190-1140).
Tredje serie i kampen ser vi samme tildens. En enkel double har lidt udfordringer, som modstanderne udnytter og vinder med 22 kegler – samlet får vi dog keglerne og serien vindes 6-2 (1172-1148).
Med kampen godt i gang, brages der en flot fjerde serie afsted. Alle spillere kysser lommen med kuglerne i det ene smukke slag efter det andet, og der laves rigtig mange kegler. En enkel modstander-double følger med helt til 10. rude, og formår desværre at afslutte med hele 4 kegler mere. Derved ender fjerde serie med en sejr på 6-2 (1367-1236).
Femte serie fortsættes det tætte spil, hvor en double tabes med 15 kegler mens en anden vindes med 11. Dette resulterer i endnu en vunden serie som ender 6-2 (1192-1179). I kampens sjette og sidste serie står slaget nu om de sidste 8 points i kampen. Serien er igen meget tæt, hvor to doubler vindes fint og 4 points hentes hjem. Desværre formår modstanderne i den sidste double at vinde nok til ikke blot at tage de to points for doublen, men ligeledes sikre det samlede keglefald med blot to kegler. Sidste serie ender dermed uafgjort med 4-4 (1167-1169).
Dermed afsluttes 1. division vest’s 14. kamp spillet på hjemmebane mod Team Aarhus fra Aarhus 30-18 (7297-7112). Samlet er der nu høstet 351 points i sæsonen og en fin 5. plads og blot 16 points op til LBC på 4. pladsen (en forbedring på 20 points i forhold til sidste spillerunde).
Kampens topscorer blev Michael V. Larsen med 1278/6 og et snit på 213, mens holdet yderligere bestod af Sebastian Videbech 1275/6, Dennis V. Larsen 1261/6, Jim K. Jensen 821/4, Alex M. Søndergaard 1231/6, Marcus H. Scharf 913/5 og Mikkel Nielsen 518/3.
Se hele kampens resultat på bowlingportalen.dk.